Komos festival

INFO

KOMOS FESTIVAL 2018

KONGENS HAVE – 22.-23. JUNI 2017
Partoutbillet 760DKK + gebyr

Komos Festival billet knap

KONTAKT

Alle henvendelser kan ske til info@komos.dk

Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med information og nye artister.

Mad og drikke


Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke på festivalpladsen. Hvis man af helbredsmæssige årsager ikke må indtage maden, der tilbydes på pladsen, skal der foreligge dokumentation herpå i form af lægeerklæring eller skriftlig aftale med festivalen, som skal forevises vagterne ved indgangen. Hvis du har småbørn og har brug for at medbringe babymos eller lignende er det også tilladt.

Børn

Alle børn er som udgangspunkt velkomne på Komos Festivalen. Dog anbefaler vi, at man ikke medbringer børn under fem år på festivalen. Festivalen er ikke designet til børn, og der vil derfor ikke være eksempelvis babymad og lignende tilgængelig på festivalen og kun pusleborde i begrænset omfang. Vi vil derfor lade det være op til den enkelte forælder at vurdere, om de vil medbringe deres barn på Komos Festival.

Frivillig på Komos

Tilmelding som frivillig på Komos åbner i foråret 2018. Mere info følger.

Billetkøb

Vi opfordrer til at man kun benytter billetlugen.dk, når der skal erhverves billet til Komos. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem Billetlugen, som er det eneste officielle salgssted.

Vi vil på det kraftigste fraråde, at man bruger sortbørssider som Viagogo, Stubhub og lignende, der bevidst sælger billetter til overpris. Når man køber en billet af en, man ikke kender, kan denne i teorien være falsk eller kopieret, hvorfor stregkoden ikke vil virke i indgangen. Man vil derfor blive afvist, og dette kan Komos ikke tage ansvaret for. Vi kan derfor heller ikke verificere eller på anden måde tage stilling til billetter, som er købt via uofficielle billetudbydere.

Refundering og ændring af købt billet

Køb af billetter er ikke omfattet af nogen returret. Du kan derfor ikke få dine penge refunderet. Hvis du bliver forhindret i at komme til et arrangement, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Billetter refunderes kun, hvis et arrangement bliver aflyst.

Følgende er ikke tilladt på festivalpladsen:

Våben- og våbenlignende genstande
Rygmærker eller andre grupperelaterede markeringer
Fyrværkeri og grill
Narkotika
Hunde og andre dyr
Foto- og videoudstyr
Paraplyer
Telte m.m.
Sprayflasker

Det er strengt forbudt at:

Blokere nødudgange og passager, samt skubbe og mase, specielt foran scenerne.
Crowdsurfe
Stage dive
Kast med øl og andre objekter
Enhver overtrædelse af ovenstående vil medføre øjeblikkelig bortvisning

Vælger man at medbringe sit barn på festivalen, er der gratis adgang for børn under 10 år, hvis de er i følge med en betalende voksen, og vi anbefaler, at man bærer små børn i en bæresele. Klapvogne af normal størrelse er tilladt, men det er ikke tilladt at tage disse med op foran scenerne.

Af sikkerhedsmæssige årsager, skal børn og unge under 15 år være i følge med en voksen, og vi anbefaler ikke at have børn med på festivalen efter kl. 20.00.

ID og alkoholssalg

Der foretages ikke salg af alkohol til personer under 18 år. ID skal fremvises ved forespørgsel.

Naboer og støj

Vi beklager naturligvis, hvis naboer oplever gener i forbindelse med afholdelsen af Komos Festival. Det er aldrig vores intention at være til gene for nogen – tværtimod er det vores mål at lave en oplevelse, som skaber glæde og gode oplevelser. Vi vil naturligvis holde os inden for de tilladte rammer for afholdelse af festivalen.

Transport

Vi anbefaler publikum at bruge offentlig transport, cykle eller gå til Komos Festivalen. Vi fraråder, at man kommer i bil, da parkeringsmuligheder omkring Kongens Have er stærkt begrænsede.

S-tog, Metro, Regional tog, Busser kører til og fra Nørreport Station ca. 3 minutters gang fra Kongens Have.

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk.